Gå til indkøbskurv

Ingredienser

 

Müsli Basis  

Sommer Gourmet

Sommer gourmet sætter nye standarder for luksus müsli! Hemmeligheden bag den gode smag er en særlig lage af citron, rørsukker og vanilje. Flagerne ristes i ovnen og til sidst tilsættes super aromatiske frysetørret jordbær. Mums! Spis den som den er eller tilsæt lidt ekstra lækkeriet fra vores skatkammer. Blandingen er udviklet i samarbejde med gourmet kok. Alle ingredienser er selvfølgelig naturlige uden brug af koncentrater eller numre.

Efterårs Gourmet

Hvedeflager er tilsat naturlig honning, kokos, rørsukker og vanilje og ristet i ovnen. Hertil er tilsat cornflakes, emmer- , rug- og speltflager, som giver blandingen en dyb gylden farve som minder om tidlig efterår. Resultatet er en klassisk ristet müsliblanding med en let smag af naturlig honning, kokos og vanilje helt uden koncentrater og numre. Er udviklet i samarbejde med gourmet kok. Alle ingredienser er selvfølgelig naturlige uden brug af koncentrater eller numre.

Vinter Gourmet

Vinter gourmet er en unik grov blanding med rodfrugter. Det er en grov blanding som bl.a. består af grovvalset fuldkornsrug og hvede fra fynske Øko Mølleriet. Hertil er tilsat sprødt gulerods- og rødbedesmulder opkogt i sukkerlage og herefter tørret. Er udviklet i samarbejde med gourmet kok. Du bliver overrasket! Alle ingredienser er selvfølgelig naturlige uden brug af koncentrater eller numre.

Forårs Gourmet

Forårs Gourmet er lavet af crunchy oat, kornflager, tilsat frysetørret rabarberstykker og kandiserede mandler lavet efter egen opskrift.  Du behøver faktisk ikke at tilsætte ret meget andet end lidt hvid chokolade, hvis du vil forkæle dig.  Blandingen er udviklet i samarbejde med gourmet kok. Alle ingredienser er selvfølgelig naturlige uden brug af koncentrater eller numre. Velbekomme:-)                            


100 % Crunchy Oat

Ristet Crunchy Oat müsli er absolut den sprødeste af vores basis-müslier. Den har en lækker knasende smag af ristet havre, sødet med økologisk rørsukker og honning. Uimodståelig - selv for ultra sunde müsli elskere! Og så er prisen faktisk helt i bund!

Ingredienser: *Havreflager 70 %, *rørsukker, *uhærdet palmefedt, *kokos, *honning, *ris crisp (*rismel, havsalt, *bygmaltmel), havsalt. Intet andet. *=Økologisk

 

4-korns-blanding

Blandingen er nøje sammensat af havre, hvede, byg og rug. Alle de gode næringsstoffer, som de fire sorter hver især indeholder, er med i denne basis-mix. En fantastisk allround økologisk müsli-basis – og så tilføjer du bare alt, hvad dit hjerte begærer!

Ingredienser: *Rugflager, *havreflager, *hvedeflager, *bygflager. Intet andet. *=Økologiske ingredienser.

Uden tilsat sukker.

 

Choko drøm

Til vores chokolade-elskere har vi skabt denne basis af  choko øko-müsli , som gi’r et perfekt grundlag for en ægte chokolade-müsli. Lækker, lækker, lækker! Men prøv også at tilføje … ja, hvad som helst!

Ingredienser: * Crunchy  - dark choko  (*havreflager 44 %, *rørsukker, *speltflager, *uhærdet palmefedt), *ris crisp (*rismel, havsalt, *bygmaltekstrakt), *kokos, *kakaopulver 3 %, *mørk chokolade 2 % (*uraffineret rørsukker, *kakaomasse, *kakaosmør, emulgator: sojalecitin*), havsalt. *havreflager. *speltflager. *Sprøde kakaoflakes (15 %) (*Hvedefuldkornsmel, *hvedemel, *rørsukker, *kakao, havsalt*). Intet andet. *=Økologisk.

Knasende sprød

Denne blanding er lækker knasende sprød! Vi har nemlig tilføjet tilpas cornflakes og crunchy oat til havre-, hvede, rug og bygflagerne for at opnå en perfekt balance mellem det grove og det sprøde.

Ingredienser: *Rugflager, *havreflager, *hvedeflager, *bygflager, *Crunchy Oat (*Havreflager 70 %, *rørsukker, *uhærdet palmefedt, *kokos, *honning, *ris crisp (*rismel, havsalt, *bygmaltmel), *Cornflakes (*Majs, *rørsukker, havsalt, bygmaltekstrakt),  Intet andet. *=Økologiske ingredienser.

Fiber - grov

Fiber grov er en sund basisblanding med ekstra mange fibre. Blandingen indeholder rugflager, grove havregryn, hvedeflager og havreklid. Havreklid er meget fiberrig og menes at have en positiv indvirkning på kolesterol-niveauet. Det bli’r en go’ dag!

Ingredienser: *Rugflager, *grove havregryn, *speltflager, *grovvalset fuldkornsrug, *grovvalset fuldkornshvede *havreklid. Intet andet. *=Økologiske ingredienser.

 

Uden tilsat sukker.

Korn og Frø

Korn og frø er en særlig blanding. Quinua, som er et pseudokorn og faktisk et frø, har et højt indhold af fiber og protein, der sammen med spelt og bygflager giver en dejlig smag. Quinua var, og er stadig i dag, en vigtig næringskilde for Inkaerne og befolkningen i Sydamerika. Inkaerne skænkede quinua til guderne og kaldte derfor quinua for gudernes korn.

Ingredienser: *Rugflager, *emmerflager, *hvedeflager, *enkornflager, *grovvalset rug, *speltflager, *grove havreflager, *bygflager, *havreflager, *quinuaflager (5%), *boghvedeflager (5%). Intet andet. *=Økologiske ingredienser.


Flakes og flager

 


Amarantflager

Amarant har et højt indhold af protein og optimal sammensætning af aminosyrer og er derfor lidt af en superplante. Amarant er hjemmehørende i Mellem- og Sydamerika og har været dyrket siden 5000 f. kr. af mayaer, inkaer og aztekere. Amarant er et frø eller et såkaldt pseudo-korn ligesom boghvede og quinua.
Tilføj et protein-boost til din basisblanding med amarantflager. Amarant er fra naturens side fri for gluten.


Quinuaflager

 

Quinua har et højt indhold af protein og fiber. Quinua er et frø eller et såkaldt pseudo-korn ligesom boghvede og amarant. Quinua kan dyrkes op til 4000 meter i Andesbjergene, hvor andre afgrøder for længst har givet op. Quinua var, og er stadig i dag, en vigtig næringskilde for inkaerne og befolkningen i Sydamerika. Inkaerne skænkede quinua til guderne og kaldte derfor quinua for gudernes korn. Quinua er fra naturens side fri for gluten.


Quinuaflakes 

Knasende sprød inka mad. Quinua flakes er bare super lækre og smager fantastisk! Prøv dem sammen med Quinuaflager for perfekt balance mellem de bløde originale quinuaflager og de sprøde flakes

Ingredienser: *Quinuamel (18%), *fuldkornshvedemel, *majsmel, *fuldkornsrismel, *hvedeklid, *rørsukker, *havrefibre, *majsgrits, havsalt, *majsglukosesirup. Intet andet. *=økologisk  


Boghvedeflager

Boghvede er egentligt ikke et korn, men et frø – på trods af navnet! Boghvede kender du måske fra boghvedegrød, og smagen er fantastisk i müsli. Boghvede er vildt voksende i Sibirien og hørte gennem århundreder til blandt de mest populære sorter i Rusland. Boghvede egner sig som diætmad på grund af det lave fedtindhold og de mange næringsstoffer.


Speltflager

Vores økologiske speltflager laves ved at kornet dampes og valses; derefter afkøles det. Speltflager er naturligt fyld med mineraler, vitaminer og fibre. Spelt er en robust sort og er blevet dyrket siden stenalderen – og har oplevet et comeback gennem de sidste årtier!

Speltflakes

Speltflakes er knasende sprøde og super lækre. De er store og giver en dejlig mundfylde. Tilføj speltflakes til dine grove blandinger for et give din müsli lidt knas.

Ingredienser: *Fuldkornsspeltmel (90%), *rørsukker(6%), *majsmaltekstrakt, havsalt. Intet andet. *=økologisk

 

Hvedeflager

Vores hvedeflager kommer primært fra mindre danske avlere. Det angivne indhold af protein, fedt og kulhydrat er gennemsnitsværdier, da indholdet varierer fra år til år - og fra avler til avler. Plantens vækstbetingelser er altafgørende. Fedtindholdet i hveden er i øvrigt meget lavt. Hvede indeholder masser af energi og giver derfor en perfekt start på en hård arbejdsdag. Vi synes faktisk, at hvede i dag er undervurderet og af nogle uretmæssigt bliver betragtet som nærmest usund.


Havregryn – grove

Grove havregryn giver den rigtige rå havregrynssmag – som i de gode gamle dage! Grove havregryn er sunde, og din mave vil elske dig for dem:-) Prøv dem også i din frokost-müsli-mix sammen med friske stykker frugt og nødder. Økologiske havregryn er gode både for smag, for jorden, dyrene, kroppen – og de kommende generationer.


Havregryn – fine

Havregryn er symbol på den originale müsli og udgjorde den primære ingrediens for schweiziske Maximilian Bircher-Brenner, der opfandt müslien omkring år 1900. Havregryn kan bruges til alle müslier. Men du bestemmer. Naturligvis.


Emmerflager

Emmer er dyrket i mere end 10.000 år og dermed en af de kornsorter, som har været dyrket i længst tid. I dag dyrkes Emmer stort set ikke i Danmark eller i Europa. Smagen er pikant, nærmest krydret. Vi tror på, at den gode smag skyldes det højere indhold af protein, mineraler, vitaminer og sporstoffer end hvad du finder i moderne korn. Hvad tror du? 


Enkorn

Enkorn er en af de oprindelige kornsorter. Enkorn har, som navnet næsten fortæller, kun et korn per aks - det betyder at udbyttet er meget mindre end moderne kornsorter og derfor ikke interessant for moderne, rationelle landbrug.


Bygflager

Selvfølgelig skal vi også have byg med i en god müsli. Vores bygflager er primært dyrket af danske avlere. Byg anvendes også til produktion af øl, whisky og som foder til dyr. Byg er naturligvis økologisk som øvrige ingredienser.


Rugflager

Rugflager har en kraftig smag og er fiberrige og mættende. Rug er meget hårdfør og kan tåle tørke og frost. Prøv den i vores Fiber grov – den er et must for grove fans!


Kamut

Kamut eller kæmpe durum blev dyrket i det gamle Ægypten 4.000 år før vor tidsregning. Flagerne er ekstra store og har en bedre næringsværdi end moderne kornsorter, som f.eks. hvede. Landmænd, der dyrker kamut, gør sig store anstrengelser for at undgå forurening med hvede. Kamut kan kun sælges under Kamut-mærket, hvilket bl.a. betyder, at det er 99 % rent.


Sojaflager

Sojaflager har en karakteristisk smag – og sine trofaste fans! Sojaflager har et højt indhold af protein. Sojabønner stammer oprindeligt fra Kina, hvor den blev dyrket for over 5000 år siden og i dag som dengang er soja et livsvigtigt næringsstof i store dele af Asien.


Hirseflager

Hirse hører ligesom spelt til en af de ældste kornsorter, som mennesket har dyrket. Hirse stammer oprindeligt fra Kina og er lille i forhold til andre afgrøder. Men på trods af størrelsen indeholder hirse mange vigtige vitaminer og mineraler f.eks. tre gange så meget jern som i hvede!


Cornflakes

Cornflakes er klassiker blandt en morgenmad – og rigtig god at blande i müsli. Det startede i 1894 i USA, da Harvey Kellogg opfandt ”Kellogg’s Toasted Corn Flakes” dvs. ristede majsflager. Og i dag har cornflakes erobret det meste af verden. Vores sprøde cornflakes er sødet med økologisk rørsukker for den bedste smag.

Ingredienser: *Majs, *rørsukker, havsalt, bygmaltekstrakt. Intet andet. *=Økologisk


Havreklid

Havreklid er det spiselige yderste lag på havren. Havreklid er rig på fiber, protein og mineraler og derfor meget sundt. Havreklid menes tilmed at have en positiv indvirkning på regulering af kolesterol i kroppen. Tilsæt havreklid for en ekstra grov blanding.

 

 

Grovvalset fuldkornsrug 

Grovvalset fuldkornsrug er til dig der kan lide en super grov müsli. Den hele rug er valset på stenkværn hos fynske Økomølleriet, Kragegaarden, som også selv dyrker den økologiske rug på deres marker – naturligvis uden brug af sprøjtegift. Sorten er Petkus. Tilsæt grovvalset rug for ekstra grovhed eller vælg Fiber Grov, basisblandingen som indeholder gravvalset fuldkornsrug.

 

 

Grovvalset fuldkornshvede 

 

Grovvalset fuldkorns hvede er af den gamle sort Dragon. Den grovvalsede hvede er hele hvedekorn, der er valset på stenkværn hos fynske Økomølleriet. Tilsæt grovvalset hvede til basisblandingerne med fine flager for ekstra god mundfylde. Sådan har du nok aldrig prøvet müsli før!


 

 

Frugt

 

Ananas


Tørrede ananas har en superlækker, frugtrig og sød smag, som sender dig og din müsli til tropiske himmelstrøg. Den smager simpelthen fantastisk i müsli.  Vistnok opdaget af Columbus for mange år siden, men det er en helt anden sød historie ...Ingredienser: *Tørrede ananas stykker, *citronjuice 1 %. Intet andet. *=Økologisk.

Uden tilsat sukker.


Æble


Vi har ladet skindet blive på vores tørrede, små æblestykker for bedre at bevare næringsstofferne. Smagen er let syrlig og ikke tilsat ascorbin- og citronsyre. Æble betyder i øvrigt ”fugtig og saftig” – det er de tørrede æblestykker ikke. Til gengæld smager de som slik! Vores tørrede små æblestykker er østrigske og laves af fuldmodne æbler, hvor skindet pilles af, tørres og snittes.

Uden tilsat sukker.


Æblebanan

Æblebanan kaldes også babybananer. Vores Æble/bananer kommer fra en farm i Uganda, der i dag kontrolleres af Solhjulet og er udspringer af et DANIDA projekt. Smagen og duften er en kombination af banan med lidt æble. Æblebanan smager fantastisk sammen med andre eksotiske frugter som ananas og mango. 

Uden tilsat sukker


Abrikos

Tørret abrikos har en sursød smag. Frugten stammer formentligt fra Kina, men de abrikoser, der sælges i Europa i dag, dyrkes stort set kun i Tyrkiet. Tørrede abrikoser er en lækker snack og giver et skønt sødt-syrligt pift til müslien.Ingredienser: *Abrikos, *rismel (bruges under udskæringen som et antiklumpningsmiddel).Intet andet. *=Økologiske ingredienser.

Uden tilsat sukker.

 

 


Morbær

Morbær er en lille sundhedsbombe. Det brombær lignende bær hører nemlig ligesom tranebær til de bær med størst indhold af antioxidanter. Smagen er mild og sød og minder om honning. Så hvis du er vild med en sød müsli og gerne vil undgå sukker, så er morbær ideel 

Uden tilsat sukker 


Banan

Vores bananstykker er dejligt sprøde ristet i kokosolie. Bananstykkerne indeholder ikke så meget fedt som normalt. Bananer er i øvrigt teknisk set et falsk bær! Til trods for det er banan faktisk en af verdens mest spiste frugter. Prøv dem f.eks. sammen med æble- og kokosstykker.

Ingredienser: *Banan, *kokosolie, *sukker, *honning. Intet andet.

*=Økologiske ingredienser.


Blåbær

Blåbær er lidt af en superfrugt! Blåbær menes nemlig at have gavnlig indflydelse på immunforsvaret. Den er spækket med kostfibre og siges også at have en positiv virkning ved at nedsætte risikoen for kræft. Og mon ikke også de små, blå indbydende bær har en gavnlig virkning på dårligt morgenhumør – altså hvis du tror på det:-). Vores blåbær er sødet med æblejuice og er derfor ikke tilsat sukker.

Ingredienser: *Vilde blåbær, *sødet med koncentreret æblejuice, *solsikkeolie. Intet andet. *=Økologisk.

Uden tilsat sukker.


Tranebær

Vores tranebær er ikke sødet med sukker, men med æblejuice – det er for det første sundere, og så giver det også en forfriskende sur og let sød eftersmag. Tranebær er på grund af smagen og dens gode egenskaber et must, hvis du er til bær i din müsli. I gamle dage blev tranebær i øvrigt brugt til behandling af skørbug på grund af det høje indhold af C-vitamin. Så ved du det:-).

Ingredienser: *Vilde tranebær, * sødet med koncentreret æblejuice, *solsikkeolie. Intet andet. *=Økologisk.Uden tilsat sukker.


Dadler

Dadlen er en lille, aflang frugt, der kommer fra dadelpalmen. Den kom allerede til Nordeuropa i 1300-tallet fra orienten og er stadig meget populær! Dadler har et højt naturligt indhold af sukker, som tilføjer Din Müsli sødme! Lav din orientalsk inspirerede müsli og tilføj også mandler og abrikoser!

Uden tilsat sukker


Mango

Frugternes konge kaldes Mango. Og det er vi helt enige i - mango er bare fantastisk! Smagen er sød, blød og frugtig. Mango stammer formentligt fra området omkring Himalaya og har været dyrket af inderne i over 4000 år. Mango er tilmed den næst vigtigste frugt i troperne efter banan.

Uden tilsat sukker.


Jordbær - frysetørret

Jordbær er smagen af dansk sommer. For at du kan nyde den dejlige jordbærsmag året rundt har vi valgt den frysetørrede variant...uhm hviken intens smag. Jordbær er et must i en ægte bær müsli.

Uden tilsat sukker.


Rosiner

Selvfølgelig skal der rosiner i müsli! En kontroversiel udtalelse, da langt fra alle er vilde med de små tørrede druer. Vidste du i øvrigt, at ordet rosin stammer fra fransk og betyder tørret drue? Ligesom alle vores andre ingredienser er også vores Thompson-rosiner fra kontrollerede økologiske jordbrug.Ingredienser: *99,5 % rosiner; *0,5 % solsikkeolie. Intet andet. *=Økologisk.Uden tilsat sukker.


Syrlige kirsebær

Er du morgensur, så spis vores syrlige kirsebær og bliv glad!  Bærrene har en syrlig og frugtig smag, som giver en dejlig kontrast til søde frugter i müslien.Uden tilsat sukker.


Figen

Tørret figen er  saftig, blød, sød med en kraftfuld smag.  Figen er ikke bare en super lækker ingrediens i en frugtmüsli, men indeholder værdifulde vitaminer, mineraler og antioxidanter og har en særlig højt indhold af magnesium som menes at være gavnlig for koncentrationen. Figen stammer fra middelhavet og er især iden arabiske del en hverdags spise.

Solbær - Frysetørret

olbær er faktisk lidt af et superbær. Solbær er ikke bare fyldt med vitaminer, men indeholder også store mængder af de sundhedsfremmende stoffer polyphenoler, som er meget potente antioxidanter. Vores solbær er frysetørret og har derfor en meget intens smag – dejligt saftig, frugtig og sødt.



Nødder og kerner

 


Kokos, ristet

Vores kokos er ristet – derfor og er den ekstra sprød og lækker! Den er elsket af mange og måske hadet af flere i standard supermarkedsblandinger! Din Müslis princip er, at det er din müsli, og det er dig, der bestemmer! Så hvis du kan lide kokos – så værsgo!

Uden tilsat sukker.


Hasselnødder

Hasselnødderne er hele nødder for at få den intense or aromatiske smagsoplevelse frem. Hasselnødder bidrager til at forøge den ernæringsmæssige værdi af müslien, da hasselnød indeholder vigtige vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer, fibre og protein.

Uden tilsat sukker.


Mandler groft hakket

Vores mandler er grofthakket i i flager, så den passer perfekt til müslien. Smagen af mandler er dejlig aromatisk. Mandler er særlig rig på E-vitamin, jern, zink, calcium, magnesium og indeholder masser af fibre. 

Uden tilsat sukker.


Paranødder

Paranødder eller Brazil nuts stammer fra ... ja, Brasilien, men dyrkes hovedsagligt i dag i Bolivia. Nødden er stor og kraftig, sprængfyldt med energi til sæligt trætte stunder – og så har den et højt indhold af mineraler. Værsgo til alle jer paranøddefans!

Uden tilsat sukker.


Valnødder

Valnødder er rige på flerumættede fedtsyrer og hjælper med at holde blodsukkeret på et passende niveau. Derfor er de perfekte til morgenmaden. Valnødder kommer fra valnøddetræet og har en historie, der går mere end 9000 år tilbage i tiden. Valnødder dyrkes hovedsageligt i Californien. Smagen er karakteristisk. Like it.. or nut:-)!?

Uden tilsat sukker.


Solsikkekerner

Luk morgenstrålerne ind i dit hjerte med solsikkekerner. Solsikkekerner er rige på E-vitamin og har et højt indhold af gavnlige fedtsyrer, herunder Omega 6. Kernerne kan måske endda hæmme din naturlige ældningsproces … Det er dog helt sikkert, at solsikke oprindeligt stammer fra Nord- og Mellemamerika, inden den blev bragt til Europa af de spanske conquistadores.

Uden tilsat sukker.


Sesam, ristet

Når man rister sesamfrø får frøene den helt rigtige sprøde og næsten nøddeagtige smag. Sesamfrø tilfører müslien en lækker, næsten umærkelig, dejlig smag. Sesam, sesam, luk dig op …

Uden tilsat sukker.


Cashewnødder

Cashewnødder er lækre søde og har en cremet konsistens. Vores cashewnødder er usaltede i modsætning til de fleste cashewnødder, der findes som snack, og brækket i stykker, så de passer perfekt til müslien. Vi er vilde med dem! Cashewnødder stammer fra Brasilien og vokser på et træ.

Uden tilsat sukker.


Græskarkerner

Græskarkerner er flade frø – som smager alt andet end fladt! De passer godt til frugtmüsli – for eksempel sammen med tranebær! Græskarkerner har nemlig ligesom tranebær en smule bitter eftersmag. Græskarkerner menes at have en positiv effekt på regulering af kolesterol i kroppen. Det tror vi på:-).

Uden tilsat sukker


Hørfrø

Hørfrø er et lille frø, som også kendes fra brød. Hørfrø har en let nøddeagtig smag – prøv den sammen med ananas, rosiner og vælg den Grove Fiber som basis for ekstra energi!

Uden tilsat sukker. 


Specialiteter

 


Chokolade-drops

Vores chokolade-drops er lavet af mørk økologiske chokolade (56 % kakaoindhold). Ikke for bittersød, derfor ekstremt forførende og vanedannede. Pas på!

Ingredienser: *Rørsukker, *kakaomasse, *kakaosmør. Intet andet. *=Økologisk.


Crunchy - dark choko

Uimodståelig for chokolade-elskere! Vores ristede, mørke chokolade-müsli er knasende sprød. Forkæl dig selv med et skud ren chokolade crunch – mon ikke du fortjener det! Vi elsker den inderligt!

Ingredienser: *Havreflager 44 %, *rørsukker, *speltflager, *uhærdet palmefedt, *ris crisp (rismel*, havsalt, bygmaltekstrakt*), *kokos, *kakaopulver 3 %, *mørk chokolade 2 % (*uraffineret rørsukker, *kakaomasse, *kakaosmør, emulgator: sojalecitin*), havsalt. Intet andet. *=Økologisk.


Chunchy - mandel-nød

En lækker blanding af ristet havre med mandler og hasselnødder. Er du vild med nødder i din grove müsli, så prøv den f.eks. sammen med Fiber Grov. Tilføj et pift hørfrø, sesam og ekstra nødder for en den ultimative nøddesmag!

Ingredienser: *Havre crunchy (*havreflager, *rørsukker, *uhærdet palmefedt, *kokos, *honning, *ris crisp (*Rismel, havsalt, *bygmaltmel), havsalt, *cornflakes (*majs, *rørsukker, havsalt, *bygmaltekstrakt), *hasselnødder 5 %, *mandler 5 %, *græskarkerner 5 %, *solsikkekerner, *kokoschips 2 %. Intet andet. *=Økologisk.


Crunchy Oat

Crunchy Oat er ekstra sprød. Den har en lækker knasende smag af ristet havre, sødet med økologisk rørsukker og honning. Uimodståelig - selv for ultrasunde müsli-elskere!

Ingredienser: *Havreflager 70 %, *rørsukker, *uhærdet palmefedt, *kokos, *honning, *ris crisp (*rismel, havsalt, *bygmaltmel), havsalt. Intet andet.


Sprøde kakao-flakes

Vores sprøde kakao-flakes er perfekte til en ægte chokolade-müsli. Mælken bliver til en dejlig kakaomælk. Vil du mixe den ultimative chokolade-müsli, så vælg Chokolade basis-müsli og tilføj ekstra sprøde kakao-flakes, mørk chokolade crunch og chokolade-drops:-).

Ingredienser: Hvedefuldkornsmel*, hvedemel*, rørsukker*, kakao*, havsalt*. Intet andet. *=Økologisk.