Bedste råvarer
Alle vores råvarer og ingredienser er økologiske. For det første indeholder økologiske råvarer ikke rester af sprøjtegifte og forurenende stoffer og for det andet er smagen og kvaliteten af økologisk dyrket korn uden brug af kunstgødning meget bedre. Det er ganske enkelt godt både for smag, for jorden, dyrene, kroppen – og de kommende generationer.
Vi bestræber os på at købe korn og øvrige ingredienser lokalt. De fleste frugter, nødder og frø som du kan blande i din müsli dyrkes under eksotiske himmelstrøg. De kommer naturligvis også fra kontrollerede økologiske jordbrug.
Når du mixer din müsli, kan du altså være helt sikker på, at det er de bedste, udvalgte råvarer, der kommer i. Vi håber, du kan smage forskellen.